Hårlev Kirke
Hårlev kirke ligger ved Hothershøj, vest for Tryggevælde Ådal. Kirken er bygget i perioden 1080-1275 i romansk stil af kridtkvadre og munkesten. Bag kirken ligger den store gravhøj Kong Hothers Høj eller Kongshøj. Kirken er opført af Hvideslægten som er kendt for sit omfattende kirkebyggeri i 1200-tallet.
Kirken blev bygget ifbm. at Hvideslægtens Ingegerd af Regenstein i 1256 oprettede Skt. Clara Kloster i Roskilde for selv at træde i dets tjeneste. For at sikre klostrets drift skænkede hun selv en del landsbyer til klostret heriblandt Hårlev, Endeslev, Ll.Tårnby, Aggerup, Lystrup og Ammerup og lod opføre kirker i de største af landsbyerne.
Hårlev Kirke blev udover apsis, kor og skib oprindeligt bygget med et tårn i bredde med kirkeskibet. Det brede tårn er specielt og var kendetegnende for slægtens kirker og kan stadig ses på bl.a. Fjenneslev Kirke ved Sorø. Overdelen af tårnet på Hårlev kirke blev senere fjernet så tårnet havde samme højde som skibet.
I 1400-tallet forsynede man gavlene i kor og skib med kamtakker og i starten af 1500 blev kirken udbygget med sakristi, våbenhus og et helt nyt tårn.
Hårlev jorder og dermed også Hårlev kirke kom i 1400-tallet under Tryggevælde hovedgårds krone, men overgik ved Christian 5.s tiltrædelse som konge i 1670 til Vallø Slot, som var ejet af Otte Skeel. Fra 1738 overgik kirken til Vallø Stift, frem til 1913 hvor den overgik til selveje.
Hårlev og Himlingøje sogne udgjorde et pastorat indtil 1967, hvor Varpelev sogn blev tillagt pastoratet Hårlev-Varpelev Pastorat, mens Himlingøje sogn overgik til Endeslev-Vråby Pastorat.
Sakristiet
På ydermuren af sakristiet på kirkemuren findes følgende runeindskrift:
Hr Niels Leganger lod her begrave sin datter Anna Sylvia og satte træer på hendes grav.
Herefter står på hebraisk med hebraiske bogstaver:
Herren gav,Herren tog, Herrens navn være lovet.
Indskriften er udført af kirkens tidligere sognepræst Niels Leganger, 1750-1766.
Historien bag indskriften er ifølge overleveringen følgende:
Præstens datter, Anna Leganger, var forlovet med kromand Sivart Neergaard i Hårlev. Han lod hende sætte sit hus i stand, mens han rejste bort for at hente nogle fremmede, som han ville vise opmærksomhed. Ved hjemkomsten medbragte han en kone. Synet af hende skilte Anna Leganger fra hendes forstands brug og snart efter også livet. Faderen plantede 4 kastanietræer over hendes grav.
Kastanietræerne ved graven er indtegnet ved præsternes gravplads ved sakristiet på kort over kirkegården fra 1822, men findes ikke længere.
Hotherhøjen
På kirkegården bag kirken ligger en stormandshøj fra sen jernalder eller vikingetid d.v.s. 800-1000 e.Kr. Kongehøjen eller som den kaldes i daglig tale: Hotherhøjen er aldrig blevet udgravet, hvilket også den dag i dag giver adgang for talrige gisninger.
Sagnet
Et sagn fortæller, at en kæmpe ligger begravet her sammen med sin hest, der havde guldbeslået seletøj og guldsko. Andre historier nævner en kong Hother, der boede på Tryggevælde. Han skulle have begravet sine skatte i jorden, da der blev spået, at byen skulle brænde. Han skjulte derfor en kiste med 3 skæppe sølvpenge for at byen atter kunne genopbygges, når skaden var sket. Om kong Hother fortælles, at han skulle være begravet i en høj ved Hårlev. Det kunne meget vel være denne.
Tryggevældestenen
Tryggevældestenen er ca. 3 m høj og med runeskrift fra omkring 900-1.000-tallet. Den skulle omkring 1550 være flyttet fra en høj i Hårlevs omegn til hovedgården Tryggevælde i udkanten af Hårlev. Denne høj kunne være Hotherhøjen, der er flad i toppen. Stenen blev senere flyttet til Vallø Stift og Trinitatis kirkegård. I 1867 blev den flyttet til Nationalmuseet, hvor den i dag er at se i runehallen.
Indskrift
Ragnhild, Ulvs søster, satte denne sten og gjorde denne høj – og denne skibssætning – efter sin mand Gunulv, en glammende (veltalende) mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. – Han skal vorde en “ræte” (fredløs eller forbandet) som fortrædiger denne sten eller slæber den herfra.
P.g.a. identiske runer på en sten i Glavendrup på Fyn vides, at runeristeren hed: Sote. Tryggevældestenen er senere af ukendte årsager forsynet med 5 kegleformede huller i siderne.